23948sdkhjf

177 butikker og over 70 år på bagen: Nu rammer to unikke nyheder nordisk kæde

To nye brands introduceres i denne uge i Skoringens over 175 butikker fordelt i Danmark og Norge. 

Det skriver den landsdækkende skokæde i en pressemeddelelse. 

De to brands hedder henholdsvis Noë Collection og Norrliv. 

Inge Dunvad, produktchef hos Shoe-d-vision - selskabet bag Skoringen - forklarer, at der i arbejdet med lanceringen af de to konkrete brands har været et særligt fokus på alsidighed og "overkommelige priser, der dog ikke går på kompromis med kvaliteten". 

- Det har været spændende at udvikle en kollektion med mere modige skandinaviske kunder for øje. Vores kunder vil ikke sættes i bås, og det omfavner vi i Noë Collection med unikke, trendbaserede produkter i lækre kvaliteter, udtaler hun tilføjer om Norrliv:

- Norrlivs målgrupper er som sådan ikke drevet af trends. Arbejdet med Norrlivs kollektion har derfor været koncentreret omkring at finde mere klassiske styles, der i design og kvalitet passer til livet i Norden. 

Begge brands er lanceret med fra start fra uge 39 - og dét både i de 177 butikker og online. 

Skoringen

  • Skoringen er en landsdækkende skokæde. 
  • Selskabet blev stiftet i 1955 og har i dag en kombination af fysisk og online handel.  
  • Sortimentet består både af modebrands, sneakers og klassiske sko til hele familien. 
  • Skoringen har 177 butikker fordelt i Danmark og Norge. 
  • I 2020 lancerede Skoringen ’Sneax Store’ i udvalgte butikker i både Danmark og Norge. 
  • ’Sneax Store’ er kædens butikker dedikeret til sneakers, hvor kunderne finder sneakers fra sko-, tøj- og sportsbranchen.

Kilde: Skoringen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152