23948sdkhjf

7 butikschefer erobrer Irmas tilbudsavis

Ugens tilbudsavis fra Irma er anderledes, end den normalt er. For avisen er for første gang skabt af butikschefer fra syv forskellige Irma-butikker
Normalt bliver den skabt af medarbejdere på kædekontoret.

Resultatet er blevet en avis, der viser, at Irma ikke bare er Irma.

Til trods for at kæden er koncentreret omkring hovedstadsområdet er der forskelle på kunderne, og derfor er der også forskelle mellem de enkelte butikker.

For eksempel er Irma på Christianshavn den dagligvarebutik i Danmark, hvor økologien udgør den største andel af omsætningen, nemlig 30 procent. Derfor har butikschef Bjarne Andersen udelukkende valgt økologiske varer til avisen.

- Vores eksperiment med avisen tydeliggør, at god service og kvalitet også er at kende sine kunder og tilpasse sig lokalt. Det er en styrke ved Irma i forhold til discountkæder, hvor sortimentet er det samme i alle butikker, siger kædedirektør Jesper Uggerhøj, Irma.

Ideen med at overlade det til en bestemt medarbejdergruppe begyndte for fire år siden, da en af gruppe af kædens kvindelige medarbejdere foreslog, at de kom med deres bud på, hvordan en tilbudsavis skulle se ud. Året efter blev det en mere maskulin avis, da en gruppe af mandlige medarbejdere overtog avisen. Og sidste år var det eleverne, der skabte deres egen utraditionelle avis.

Det er butikscheferne fra Irma i Birkerød, Vedbæk, Valby, Østebro, Christianshavn og Køge - foruden online-butikken, irma.dk, der har skabt næste uges tilbudsavis.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085