23948sdkhjf

Menys madkoncept vækster med 180 procent - og vil være endnu større

Fra 250 til 500 - og nu 700 produkter. 

En vækst på 180 procent i forhold til udgangspunktet. 

Dagrofa-kæden Meny nærmer sig med hastige skridt en 2025-ambition for madkonceptet "Danske Madskatte". 

Ved lanceringen i starten af i år slog kommerciel direktør i Meny, Jesper Bjerring, fast, at man ville hylde danske fødevareproducenter ved at give dem mere plads i kædens 116 butikker på landsplan

Danske Madskatte

  • Menys madkoncept, "Danske Madskatte", hylder danske producenters arbejde med at skabe nye produkter. 
  • Konceptet blev lanceret i starten af 2024 - og har håndværk, kvalitet og innovation i højsædet.
  • I starten var 200 produkter i Menys butkker markeret som "Danske Madskatte".
  • Det voksede siden til 500 - og er i skrivende stund på cirka 700 produkter.
  • Målet er at nå 1000 produkter i 2025. 
  • Det overordnede formål er fremme dansk fødevareprodukter samt at udvikle madkulturen i Danmark.

Kilde: Meny

Og på sigt skulle der være plads til 1000 konkrete produkter

Nu melder dagligvarekæden tillige om en tiltagende interesse - og deraf også voksende salg - på de varer, der er en del af madkonceptet. 

-Kunderne har virkelig taget de danske varer til sig. Vi hører fra leverandørerne, at de har fart på for at følge med vores efterspørgsel på rigtigt mange varer, og det er lidt af en eventyrfortælling, hvordan de er kommet ud til en bredere kundeskare, udtaler Anette Christensen, der er sortimentschef i Meny. 

For at nå målet om de 1000 produkter i 2025 har Meny tilknyttet yderligere fire producenter - Mejnerts Mølle, Oles Gård, Rosborg Krydderurter og Engdigegaard. 

- Det er ikke nyt, at vi danskere er glade for danske varer. Med Danske Madskatte har vi alligevel givet det en ny dimension, fordi man kun bliver en madskat, når man har fokus på innovation, madkultur, bæredygtighed og godt håndværk. Derfor har kunderne både set og smagt, at en dansk madskat er lig med høj kvalitet, udtaler Anette Christensen. 

Føromtalte Jesper Bjerring har i øvrigt i mellemtiden fået ny titel i Dagrofa-koncernen, da han - som led i en rotation i topledelsen - blev udnævnt til kategoridirektør for hele dagligvarekoncernen.

Læs mere om det her

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.912