23948sdkhjf

Vigtig deadline overskredet: Firmaer kan stadig tilmelde sig central ordning

Producentansvaret for emballage træder i kraft den 1. oktober 2025 og fristen for registrering af emballagemængder faldt fredag 31. august 

Det kommende producentansvar for emballage træder i kraft den 1. oktober 2025.

Fredag 31. august var der således deadline for producenternes registrering til Dansk Producentansvar.

Producentansvaret for emballage giver emballageproducenter, importører og producenter det praktiske, juridiske og økonomiske ansvar for indsamling, håndtering og genanvendelse af deres emballageaffald, opbygget efter et ”forureneren-betaler-princip”.

Kritikken har i den forbindelse ramt myndighederne, blandt andet fra den kollektive ordning Vana, der i RetailNews' søstermedie, Plastforum, har kaldt optakten til registreringsfristen for "håbløs".

For mens virksomhederne har skullet finde hoved og hale i lovgivningen og i første omgang har skullet blive kloge på, om de overhovedet er omfattet producentansvaret, lander den samlede officielle vejledning først i september, altså efter registreringsfristen.

Vejledningen er ikke afgørende

Det mener Miljøstyrelsen ikke er en afgørende. 

Funktionsleder Thomas Bangsgaard Vestergaard, Cirkulær Omstilling, siger til Plastforum, at der er ydet vejledning til alle organisationer og virksomheder, der har henvendt sig med spørgsmål.

Det er Miljøstyrelsens vurdering at den samlede vejledning ikke er afgørende for virksomheders registrering. Miljøstyrelsen arbejder dog fokuseret på snarest muligt at få en samlet vejledning til bekendtgørelsen klar. Thomas Bangsgaard Vestergaard, funktionsleder, Miljøstyrelsen

- Derudover er der vejledning på både Miljøstyrelsens hjemmeside og hos Dansk Producentansvar. Et samlet vejledningsdokument til bekendtgørelsen er under udarbejdelse, men har afventet selve bekendtgørelsen. 

- Det er Miljøstyrelsens vurdering at den samlede vejledning ikke er afgørende for virksomheders registrering. Miljøstyrelsen arbejder dog fokuseret på snarest muligt at få en samlet vejledning til bekendtgørelsen klar, siger Thomas Bangsgaard Vestergaard i et skriftligt svar. 

Han lover, at alle, der henvender sig, får hjælp.

- Hvis en konkret virksomhed er i tvivl om, hvorvidt den er omfattet af producentansvar for emballage, kan den bede Dansk Producentansvar (DPA) om at træffe en afgørelse om, hvorvidt de er omfattet af reglerne. Dermed kan virksomheder, der er i tvivl, altid få vished omkring, hvorvidt de har ansvaret eller ej ved at kontakte DPA, siger Thomas Bangsgaard Vestergaard.

Han påpeger, at Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledningsmateriale som ligger tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemmeside for at understøtte registreringen bedst muligt.

Der er gennemført en række indsatser

Ligeså har Dansk Producentansvar også gennemført en række vejledende indsatser, som for eksempel en guide, hvor virksomheder kan svare på en række spørgsmål, og dermed få en indikation af, hvorvidt de er omfattet af reglerne.

- Deadline for registrering er lørdag den 31. august. Miljøstyrelsen har informeret på flere platforme herom, og udsendt brev til, de virksomheder, vi har en stærk formodning om at være omfattet af producentansvaret. Det er i sidste ende virksomhedernes pligt at registrere sig og overholde gældende lovgivning, siger Thomas Bangsgaard Vestergaard.

Man kan stadig nå at registrere sig efter deadline

Hvilke konsekvenser har det, hvis ikke man når at registrere sig inden i morgen (fredag., red.)?

- Virksomhederne vil stadig kunne tilmelde sig i registret efter den 31. august, idet denne frist er sat ud fra, hvornår Dansk Producentansvar skal bruge data for at kunne lave deres tildeling. 

Fristen er således sat af hensyn til virksomhederne og de kollektive ordninger, som gerne skal nå at kende deres ansvar, og dermed også den regning, de skal betale og de aftaler de skal indgå med affaldsindsamlere, behandlingsanlæg mm., i god tid inden reglerne træder i kraft 1. oktober 2025. For spørgsmål omkring selve tildelingsprocessen henviser vi til Dansk Producentansvar, siger Thomas Bangsgaard Vestergaard.

Der har blandt andet været kritik af 'mangelfuld' og 'sen' kommunikation i forbindelse med optakten til producentansvaret for emballage. Set i lyset af, at et betydeligt antal virksomheder endnu ikke har registreret sig, hvordan vurderer Miljøstyrelsen effektiviteten af den nuværende kommunikationsstrategi vedrørende producentansvaret for emballage?

- I forhold til vejledning og kommunikation, så har Miljøstyrelsen foråret igennem kørt flere kommunikationsindsatser. Dels er der kørt kommunikationskampagner både i maj og august målrettet virksomheder. Derudover har Miljøstyrelsen sendt digital post ud til over 10.000 virksomheder, som vurderes kunne være omfattet af producentansvar på emballage. 

- Derudover har Miljøstyrelsen delt budskaber og kommunikation med alle større erhvervsorganisationer, alle 10 regionale erhvervshuse mm. Endelig er vi i proces med en større kommunikationsindsats, som vi pt. har i udbud, og som vil resultere i en samlet kommunikationsplan og -indsats målrettet virksomheder. Den kommunikation vil blive rullet ud fra efteråret og ind i 2025, forklarer funktionslederen.

Ifølge Miljøstyrelsen er Erhvervsstyrelsen i færd med at udarbejde en konsekvensberegning, der blandt andet omfatter et estimat over antallet af omfattede virksomheder.

Udvidet producentansvar for emballage

  • Det udvidede producentansvar på emballage betyder, at distributør - herunder påfyldere og producenter og importør af fyldt emballage - gøres finansielt og praktisk ansvarlige for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald.
  • Formålet er at højne genanvendelsen af emballageaffaldet og skabe incitament til cirkulært design ved arbejde efter ”forurener-betaler-princippet”.
  • Det er afgørende, at producenterne har praktisk ansvar for sortering og genanvendelse af emballageaffaldet, samt indflydelse på indsamlingen, så det kan målrettes deres produktion med genanvendte råstoffer.
  • Virksomhederne kan enten vælge at indgå i en kollektivordning, hvor de betaler for fælles affaldshåndtering efter markedsførte mængder, eller etablere et individuelt system.
  • 41.000 danske virksomheder vurderes at blive omfattet af det udvidede producentansvar og den årlige regning, som producenterne skal betale, forventes at løbe op i mindst 2,3 milliarder kroner.
  • Genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald skal hæves til 55 procent i 2025, 60 procent i 2030 og 65 procent i 2035. I 2017 var genanvendelsesprocenten i Danmark på 46 procent.
  • Ordningen træder i kraft 1. oktober 2025.
  • I Danmark har vi producentansvar på elektriske og elektroniske produkter, biler, batterier og akkumulatorer, engangsemballager til drikkevarer (Pant- og retursystem),
  • I de kommende år bliver der etableret udvidet producentansvar på emballage og engangsplast såsom vådservietter, balloner, letvægtsbæreposer, tobaksprodukter med filtre og fiskeriredskaber.
  • Emballage, der er omfattet pant- og retursystemet, er ikke omfattet producentansvaret.

Kilde: Dansk Industri

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062