Illums Bolighus åbner i Bergen
Den danske interiørkæde gør klar til at åbne sit andet varehus i Norge.
Forretningen bliver 2.500 m² fordelt på tre etager og får en meget central placering i Berstadhuset på Strandgatan 20. Sortimentet vil være en afspejling af den vante sammensætning – designklassikere fra anerkendte skandinaviske og internationale brands samt nye mærkevarer inden for design, interiør og livsstil.
- Illums Bolighus i Bergen vil ligge på gågaden i en ejendom, som arkitektonisk passer til Illums Bolighus og skandinavisk minimalisme, hvor store oplyste vinduer vil byde kunderne velkommen., skriver virksomheden på sin hjemmeside.
Illums Bolighus har i forvejen et varehus i Oslo.