23948sdkhjf

Planer om stor udvidelse stagnerer for byggemarked

Bauhaus har trykket midlertidigt stop på stort byggeprojekt i Næstved grundet prisstigninger

Der var ikke sparet på ambitionerne, da Bauhaus i starten af 2023 købte en stor grund i Næstved.

Opkøbet blev lavet med henblik på at vokse sig dobbelt så stor i den sydvestsjællandske by - men knap halvandet år senere står byggegrunden stadig uberørt hen, skriver Sjællandske

Ifølge administrerende direktør hos Bauhaus Mads Jørgensen skyldes det dog ikke, at man har opgivet projektet, men rettere at det, som så meget andet, er blevet forsinket af de velkendte prisstigninger, som slået hårdt ned på tværs af byggebranchen. 

- Vi er dog i fuld gang med reforhandling af projektet og aftalerne. Vi forventer at kunne påbegynde inden udgangen af året, skriver Mads Jørgensen dog i et skriftligt svar til Sjællandske. 

Ifølge Sjællandske omfattede de oprindelige planer for byggeriet udover et byggemarked på over 13.000 kvadratmeter ligeledes plads til fastfood-restauranter, havecentre, et padelcenter, tankanlæg, vaskehaller samt ladestandere til el- og brintbiler. 

Det vides dog endnu ikke, om hele molevitten er en del af de genforhandlede projekt, der altså forventes at blive igangsat inden årets udgang. 

Uanset hvordan den nye Bauhaus-lokation ender med at tage sig ud, skal den opføres lige over for konkurrenten Starks nye kæmpe byggemarked på den anden side af Køgevej, som holder rejsegilde 22. august.

Se nøgletal for:
Læs mere om: byggemarkeder
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.811