23948sdkhjf

Modeselskab med millionoverskud har opkøbt konkurrents konkursbo

I juli måtte tøjkæde med syv butikker dreje nøglen om. Nu har én af selskabets konkurrenter købt det meste af konkursboet

En millionvirksomhed med 43 ansatte - men også et iværksætterprojekt med 25 år på bagen. 

Søskendeparret Anna og Line Jensen har banket en millionoverskudsgivende forretning sammen i den danske modebranche under navnet pluspige.dk. Det ejer søstrene gennem selskabet Anna & Søs ApS. 

Nu har søskendeparret tilmed opkøbt en tidligere konkurrent, der gik konkurs i juli.

Det drejer sig om Nanna XL, som - ligesom pluspige.dk - sælger tøj til plussize-kvinder. Det skriver Anna & Søs ApS i en pressemeddelelse.

- Det er aldrig sjovt, når nogle af vores nærmeste kollegaer går konkurs. Selskabet bag pluspige.dk, Anna & Søs ApS, har været i branchen i over 25 år, og der er sket meget på den tid. Nanna XL har været en konstant, og vi er glade for, at brandet ikke får lov til at gå af mode nu, udtaler Anna Jensen, der har titel af direktør i Anna & Søs.


Læs også: Fandt et hul i markedet: Nu har søstre ramt millionoverskud fire år i træk


Slankemiddel blev stopklods

Nanna XL's ejer, Pernille Toft Ibsen, begrundede i sommer konkursen med, at slankemidlet Wegovy "havde bremset salget af tøj i store størrelser". 

- Når vores kunder slanker sig, begynder de at købe deres tøj andre steder. Med den store udbredelse, Wegovy har fået, betyder det virkelig noget for os, sagde Pernille Toft Ibsen til Avisen Danmark i juli. 

Nanna XL blev etableret i 1997 som den første tøjkæde med fokus på store størrelser. Da kæden var størst, havde den 15 butikker landet over - ved konkursen havde man syv af slagsen. 

HENNING IBSEN A/S (NANNA XL)
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 17,4 19,6 15,7
Resultat af primær drift -2,4 0,5 -3,2
Resultat før skat -2,4 0,4 -3,1
Årets resultat -1,8 0,4 -2,4
Balancestatus 14,7 18,6 18,9
Egenkapital 8,8 10,9 10,5
Antal ansatte 49 48 50
Kilde: CVR

Anna og Line Jensen oplyser dog, at man ikke kommer til at drive Nanna XL's butikker videre - men man har i stedet opkøbt Nanna XL-navnet, -hjemmesiden og andre immaterielle rettigheder fra konkursboet.

- Vi ved, at rigtig mange plussize-kvinder har været glade for at kunne gå ned i deres lokale Nanna XL, prøve tøjet og få hjælp til at vælge det rigtige. I Pluspige fokuserer vi primært på onlinesalg, hvor vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe de mange Nanna XL-kunder. Vi har også en fysisk butik i Odder, Anna & Søs, hvor vi også kommer til at give Nanna XL-kunderne opmærksomhed nu og fremover.

Anna & Søs ApS har i de seneste fire år tjent omtrent otte mio. kr. efter skat. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: konkurs detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.676