23948sdkhjf

Gennemført i ekspresfart: Nu er Salling Group officielt eneejer af Skagen Food

Tit kan behandlingen stå på i månedsvis. 

Men sådan gik det slet ikke, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle se på dagligvaregiganten Salling Groups køb af de sidste 10 procent af aktierne i måltidskasse-leverandøren Skagenfood.

Efter at have modtaget en såkaldt forenklet anmeldelse af handlen 25. juli, kom godkendelsen fra konkurrencemyndighederne i hus 7. august.

Sælgerne er stifterparret Peter Bagge-Nielsen og Betina Kühn, som dermed ikke længere er medejere af deres livsværk. De stiftede Skagenfood i 2001, hvor virksomheden blev en af pionererne i onlinehandel med fødevarer herhjemme. 

I dag har Skagenfood ifølge egne oplysninger godt 20.000 kunder med abonnement på en måltidskasse eller fiskepakke. Og Salling Group bliver nu eneejer - efter at have siddet på 90 procent af aktierne i en årrække.

Betina Kühn har siden 2006 været selskabets adm. direktør

Læs også Stifterpar sælger sidste aktier: Gigant sætter sig tungt på måltidskassevirksomhed (food-supply.dk)

For tiden behandler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en langt større fødevare-relateret sag, nemlig den hollandske kyllingegigant Plukon Foods køb af landets næststørste kyllingeproducent Rose Poultry. 

Den blev officielt taget under behandling 25. juni, men er endnu ikke nået til det stadie, hvor der bliver sat en tidsfrist for, hvornår der skal falde en afgørelse.

Læs også Storopkøb i fødevarebranchen rammer næste fase (food-supply.dk)

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.706