23948sdkhjf

Løvens Hule-succes vil til hovedstaden igen efter at have fået "sparket"

"Butik i København?". 

Sådan skriver Errant-direktør, Christian Fuglsang Pedersen, på LinkedIn, i et forsøg på at genoplive skovirksomhedens fysiske tilstedeværelse i den danske hovedstad. 

Errant startede med sin første butik i Aalborg i slutningen af oktober og udvidede siden med en lignende i København i midten af 2022. 

Den lukkede dog i løbet af 2023, hvor udlejeren opsagde lejemålet og gav Errant "sparket", skriver Christian Fuglsang Pedersen i sit opslag. 

Men nu er stifterne bag Løvens Hule-succesen altså klar på at give hovedstaden et nyt skud. 

Errant-direktøren søger efter et lokale, man kan "leje med et eller flere brands for at holde udgifterne nede". 

Errants Aalborg-butik flyttede desuden i løbet af sidste år i nye og større lokaler. 


Læs også: Aalborgensisk sneakerbrand lancerer samarbejde med Nicklas Bendtner


Overskudstilbagegang

Errant kom tidligere på året med regnskab for 2023 - og selvom underskuddet var kraftigt svundet ind, vidnede aktiviteten i selskabet også om et øget salg. 

- Det mindre overskud var egentlig kalkuleret i forhold til den strategi, vi havde lagt for året. De penge, vi måtte tjene, ville vi gerne geninvestere, så vi kunne vækste yderligere. 

- Når vi tjener en krone, geninvesterer vi den, og får vi så to kroner ud af det, geninvesterer vi dem yderligere, forklarede Christian Fuglsang Pedersen dengang til RetailNews

Errant ApS
Regnskabsår 2023 2022
Valuta DKK DKK
Nettoomsætning - -
Bruttofortjeneste 628.000 423.000
Resultat af primær drift - -
Resultat før skat 18.000 188.000
Årets resultat 13.000 146.000
Balancestatus 1.866.000 1.697.000
Egenkapital 652.000 639.000
Antal ansatte 2 3
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Løvens Hule.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152