23948sdkhjf

Aalborgensisk sneakerbrand lancerer samarbejde med Nicklas Bendtner

Den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner slår sig sammen med det aalborgensiske sneakerbrand Errant.

Det sker i en helt ny kollektion, der bærer præg af fodboldspillerens personlige stil og individualitet, skriver lokalmediet Aalborg.nu.

Nicklas Bendtner træder i den forbindelse også ind som brandets nye ambassadør det kommende år, hvor han ser frem til at dele sin passion for mode og stil med Errants kunder.

- Vi er begejstrede for at præsentere denne sneakerkollektion i samarbejde med Nicklas og for at byde ham velkommen som vores ambassadør, udtaler Mads Frederiksen, en af skaberne bag ERRANT.

- Nicklas Bendtner er et perfekt eksempel på alt, hvad ERRANT repræsenterer: stil, elegance og en stærk individualitet. Vores brand handler om at skille sig ud fra mængden, og Nicklas formår netop det, siger han.

Kendt fra TV

Errants rejse mod succes startede med en afgørende investering fra Christian Arnstedt i DR-programmet "Løvens Hule" tilbage i 2022.

Efter deres tv-optræden har Errant lanceret flere eksklusive limited edition-sneakers med blandt andet Anarkist, Kristian Hornsleth, og Kims Chips. Disse samarbejder har alle haft stor succes, hvor alle sneakers blev udsolgt på rekordtid.

Samarbejdet med Nicklas Bendtner markerer nu en særlig milepæl for den unge virksomhed, der med Nicklas Bendtner som brandets ansigt udadtil, håber at styrke Errants position på markedet.

- Sneakers er ikke bare sko; de er en del af ens personlige udtryk. Teamet og jeg har brugt en masse tid på design og de små detaljer, hvorfor jeg er super spændt på, hvordan de bliver modtaget, udtaler Nicklas Bendtner.

Fire styles klar til lancering

Den kommende kollektion har været undervejs i lang tid, da designprocessen har været omfattende og detaljeret.

Indledningsvis har den resulteret i fire unikke designs, men kollektionen vil i løbet af de kommende 12 måneder blive udvidet.

- Nicklas har haft frie hænder, og det har været spændende at følge udviklingen af de styles, vi nu er klar til at lancere. Resultatet er fire styles, der alle skiller sig ud med deres unikke udtryk, materialevalg og farvesammensætninger, hvilket i den grad matcher Nicklas' stil og samtidig passer ind i, hvad vi ønsker at udtrykke som brand, slutter Mads Frederiksen.

Den nye kollektion vil officielt blive lanceret 19. april i Errants Aalborg-butik. 

Errant offentliggjorde i øvrigt regnskab tidligere på måneden. Her udkom selskabet med en voksende omsætning, men et indsvundet overskud sammenlignet med året før. 

Errant ApS
Regnskabsår 2023 2022
Valuta DKK DKK
Nettoomsætning - -
Bruttofortjeneste 628.000 423.000
Resultat af primær drift - -
Resultat før skat 18.000 188.000
Årets resultat 13.000 146.000
Balancestatus 1.866.000 1.697.000
Egenkapital 652.000 639.000
Antal ansatte 2 3
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Løvens Hule.

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel Sko
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.698