23948sdkhjf

Imerco investerer online og udvider butikskæden

Imerco investerer nu aggressivt i bedre butikker og ny webshop. Dette gøres for at udbygge positionen som Danmarks største isenkramkæde.
Den fysiske butik har bestemt ikke udtjent sin rolle, som nogle måske ellers forudså i kølvandet på den digitale udvikling - måske tværtimod.

Især den personlige kontakt til butikspersonalet er fortsat meget vigtig og tillidsskabende for mange forbrugere. Men det er ikke længere tilstrækkeligt at være fysisk tilstede for at tilfredsstille nutidens forbrugere.

Online tilstedeværelse og cross-channel kundeservice er nogle af kravene til fremtidens detailbranche, og der er et udskillelsesløb i gang om at finde det rigtige serviceniveau.

- I en tid, hvor online salg er stærkt stigende og forbrugerne har været presset af finanskrisen, er det altafgørende at kunne tilbyde det bedste fra to verdener. Hos Imerco mener vi, at det bedste er lokal tilstedeværelse, døgnåben webshop, eksklusive tilbud til loyale kunder og selvfølgelig uovertruffen kundeservice alle de steder. Vi mener med andre ord, at fremtidens detailbutik skal give kunderne det bedste fra online og butik, og vi investerer nu i begge dele, udtaler adm. direktør Frederik Brønnum.

Imerco erobrer nu strategiske nye placeringer ved nyåbninger og flytning af butikker. Allerede i 2013 planlægger Imerco at åbne og forbedre beliggenheden på 10 butikker. Denne udvikling fortsætter i 2014.

- Alle butikker bliver indrettet efter samme koncept, og kunderne vil i højere grad end tidligere opleve appetit på livet hos Imerco. Indretningen bliver med andre ord endnu mere inspirerende, og der er kommet mere plads til gode oplevelser. tilføjer Frederik Brønnum.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094