Her er Danmarks billigste byggemarkeder
PriceRunner har for andet år i træk gennemført en prisundersøgelse af landets byggemarkeder ved at sammenligne priserne på 15 almindelige byggeprodukter.
Ifølge undersøgelsen er det generelt set Jem & Fix-kæden, som er billigst. På andenpladsen kommer Bygma, mens Fog Bygge- og Trælastcenter ligger på tredjepladsen. Martin Andersen, PriceRunners direktør, påpeger, at det altid er vigtigt at tjekke priserne på markedet, før man køber byggematerialer og værktøj, da man kan spare rigtig mange penge.