Få benytter sig af internettet til at købe dagligvarer
Køb af dagligvarer på internettet er endnu ikke slået igennem i Danmark, viser en analyse fra Foreningen Dansk Internethandel.
I England udgør dagligvareindkøb ti pct. af den samlede internethandel, hvor især børnefamilier og ældre foretager deres indkøb foran en computer.
Henrik Theil mener, at flere af de store supermarkeder herhjemme skal gøre sig i internethandel, før det slår igennem.
Indtil videre er SuperBest, Osuma.dk og Nemlig.com på markedet, men Henrik Theil efterlyser stadig, at Coop Danmark og Dansk Supermarked kommer med på bølgen.