23948sdkhjf

Coop Sverige hacket: Mere omfattende end først antaget

Et hackerangreb på Coops svenske koncern har lammet 60 butikker og efter sigende lækket personfølsomme oplysninger om en administrerende direktør

Budgetter, lægeerklæringer og notater. 

Et omfattende hackerangreb på Coop Värmlands i alt 60 butikker i Sverige har vist sig at være betydeligt mere omfattende, end der i første gang blev rapporteret. 

Det skriver RetailNews' svenske søstermedie Fri Köpenskab

Hackerangrebet fandt sted tilbage i december og omfattede blandt andet GDPR-følsomme oplysninger om personale, folkevalgte og enkelte fakturakunder, skrev Fri Köpenskab tidligere

Hackerne skulle ifølge mediet Nya Wermlands-Tidningen "være kendt for at presse virksomheder for penge", men det havde man i Coop Värmland "ikke hørt noget om", da Fri Köpenskap henvendte sig tidligere på måneden, og samme udsagn er senere blevet bekræftet af koncernen. 

De lækkede oplysninger skulle efter sigende være spredt på det "mørke internet" - og omfattet skulle også være data fra Coop Värmlands administrerende direktør, Anneli Borg Lundgrens, computer. 

- Vi arbejder løbende på sagen og har hentet ekstern eksperthjælp og prioriterer at undersøge hændelsen nærmere. Så bistår vi medlemmer, butikker og medarbejdere og holder politiet opdateret. Efterforskningen er i gang, og så længe den gør det, kan vi ikke kommentere yderligere på sagen, udtaler Klas Olsson, der er kommunikationschef i Coop Sverige, til Nya Wermlands-Tidningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064