Fakta åbner på Roskilde Festival
For første gang åbner fakta en butik på Roskilde Festival.
Det bliver en Fakta med særligt sortiment og særlige åbningstider. Butikken er åben hver dag fra klokken 7 morgen til 4 nat.
Udvalget består af 140 varer, en række klassiske Fakta varer og mange økologiske dagligvarer.
Der er 220 medarbejdere til at betjene kunderne i butikken, der forventer at blive den blandt kædens godt 400 dasnke butikker, der har den største omsætning den uge, hvor den er åben.
Butikken er placeret i Camp West.