Spar op til 70% af strømmen ved at vælge den rigtige varesikringsteknologi
Butikker og supermarkeder kæmper for tiden med en række sammenfaldende faktorer, der skaber en dårlig cocktail for bundlinjen. Det handler om høj inflation, der presser profitten for detailvirksomhederne og økonomien for kunderne. Det handler om eksplosionen i antallet af butikstyverier i de danske butikker. Og det handler om, at det spektrum af varer, som tyvene nu går efter, er blevet udvidet til normale dagligvarer.
Nordic Retail har tidligere omtalt disse problemstillinger i artikler på RetailNews de seneste måneder - herunder også advaret om, hvordan butikkerne i lyset af de nye tendenser skal være særligt på vagt, når vi kommer til Black Friday i november.
”Alle disse forhold gør det vigtigere end nogensinde for detailvirksomhederne netop nu at iværksætte så effektive tiltag som muligt for at sikre varerne mod tyveri og dermed redde bundlinjen. Varesikring spiller en afgørende rolle, da det er et af de mest effektive redskaber til at bekæmpe butikstyveri og reducere butikkernes svind. Varesikringen gør det muligt for butikkens personale at blive opmærksom på tyveriet i gerningssituationen og sætte ind over for tyven, og tydelig varesikring i butikken har også en præventiv effekt på potentielle butikstyve,” siger Anders Sørensen, marketingkonsulent i Nordic Retail.
Geopolitiske spændinger i Mellemøsten
En ny faktor er desuden tonet frem, som kan få en negativ påvirkning på både forbrugernes pengepung og butikkernes økonomi. Terrorangrebet på Israel har skabt en uhyre spændt situation i Mellemøsten, som kan ende med at sende energi- og elektricitetspriserne i vejret. Vi nærmer os vinteren, og selv om myndighederne i EU siger, at vi har gaslagrene fyldt godt op, så er mange mennesker stadig bekymrede med energiprisernes himmelflugt sidste år i hukommelsen. Prisstigninger, der også var forårsaget af en geopolitisk konflikt - dengang i form af Ruslands angreb på Ukraine.
”Situationen førte dengang til en voldsom stigning i både gas- og elektricitetspriser. Det ramte forbrugerne, men det ramte i høj grad også butikkerne. 150 SuperBrugsen- og Kvickly-butikker landet over indskrænkede åbningstiderne for at spare på elregningen - det var mere rentabelt end at holde åbent sent med få kunder og et begrænset salg i aftentimerne. Andre butikker var så pressede af situationen, at de var truet af lukning, og nogle valgte at slukke lyset i perioder, mens kunderne handlede i halvmørke. Det kan ikke udelukkes, at vi er på vej mod en ny periode med høje strøm- og energipriser, men selv om det ikke sker, så er mange butikker stadig pressede af tiderne. Derfor er det vigtigt at spare, hvor man kan,” siger Anders Sørensen.
Varesikringens svar på LED-pæren
Der er heldigvis andre muligheder end at lukke og slukke, påpeger han. Lige såvel som at der findes sparepærer, der kan gøre en stor forskel i længden for butikkerne i forhold til at spare på strømmen til belysning, findes der også løsninger til varesikringen i butikken, der bruger væsentligt mindre strøm end andre.
Varesikring af mærket Checkpoint Systems er en sådan løsning. Checkpoint-varesikring er baseret på RF-teknologi, som står for ”radio frequency”, og det adskiller sig fra andre andre typer varesikring på markedet, som til forskel er baseret på AM-teknologi, der står for ”acousto magnetic”. Checkpoints RF-teknologi er kendetegnet ved at bruge væsentligt mindre energi. I en sammenligning mellem en af Checkpoints RF-varesikringsantenner og AM-varesikringsantenner fra en anden producent har det vist sig, at hvor Checkpoints RF-antenner kun bruger 0,385 kWh pr. antenne-par pr. dag, bruges over 2,120 kWh pr. antenne-par pr. dag ved brug af AM-antennerne.
”AM-varesikringen viste sig altså at bruge 5,5 gange så meget strøm som Checkpoints RF-varesikring. I det konkrete eksempel er der en potentiel besparelse på 1,74 kWh på antenne-par pr. dag. Gang denne forskel op med antallet af antenne-par i hele butikken eller sågar i hele butikskæden, og gang så dette tal op med antal dage, uger, måneder og år, og så har man på sigt en kæmpe stor potentiel besparelse; både i den enkelte butik, men især på tværs af hele butikskæden – blot ved at vælge den rigtige teknologi, inden man investerer i sin varesikring. Der er ingen forskel på effekten - elektronisk varesikring med RF-teknologi fungerer lige så godt som AM-teknologi, selv om strømforbruget er 70% mindre,” understreger Anders Sørensen.
Om Nordic Retail
Nordic Retail er leverandør af Checkpoint Systems’ varesikringsløsninger i Danmark og Sverige. Vi er sat i verden for at hjælpe detailvirksomheder med at effektivisere og optimere deres processer og aktiviteter. Så kort kan det faktisk forklares, hvis vi skal opsummere, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed, samt dennes kunder. Det er nemlig den helt centrale målsætning i alt, hvad vi foretager os, at vores arbejde skal gøre arbejdet lettere for detailvirksomheders personale, samt oplevelsen lettere for de kunder, der besøger butikkerne. Læs mere om de mange muligheder for varesikring: https://nordic-retail.com/varesikring/