23948sdkhjf

Energitiltag hos købmænd har medført strømbesparelse i millionstørrelsen

1750 ton CO2.

Så meget har rundt regnet 170 butikker i KFI-regi sparet kloden for i det seneste år. 

I alt er købmændenes strømforbrug tillige faldet med ni millioner kWh i forhold til udgangspunktet i 2018, hvor de energibesparende tiltag startede. Det svarer til forbruget i 2000 parcelhuse, skriver KFI i en pressemeddelelse. 

Fakta om KFI Erhvervsdrivende Fond

  • KFI Erhvervsdrivende Fond, tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut, er oprindeligt stiftet i 1955
  • KFI arbejder for at styrke den frie købmands position i Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene
  • Siden 2014 har KFI uddelt 750 mio. kr. til de frie købmænd i Danmark
  • Fondens indtægter kommer primært fra en portefølje af erhvervs-og beboelsesejendomme

Det er blandt andet butikker i Spar-, Meny- og Min Købmand-kæderne, der har været med i tiltagene - og hos vicedirektør i KFI, Peter Lange, er der stor tilfredshed med de dugfriske resultater.

- Vi skal gøre mere af det samme og i endnu flere butikker. KFI har en ambition om, at de selvstændige købmænd skal ligge helt fremme i feltet, når det gælder den grønne omstilling i dansk dagligvarehandel.

- Målet er, at samtlige selvstændige købmænd skal have foretaget en energigennemgang parret med tilbuddet om medfinansiering til energibesparende tiltag, siger Peter Lange i en pressemeddelelse. 

KFI's initiativ bunder i en pulje, som fondens købmænd kan søge om penge til energibesparende tiltag i. Det kan eksempelvis være nyt køleudstyr, LED-belysning og varmegenvindingsanlæg. 

Dertil oplyser KFI, at flere end 50 købmænd i skrivende stund enten allerede har eller er ved at få installeret solceller på deres ejendommes tage. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.787