23948sdkhjf

Købmænd forventer mindre grænsehandel

Ny undersøgelse giver forventning om mindre grænsehandel, når afgiften på sodavand halveres, og afgiften på øl sænkes.
17 pct. af samtlige forbrugere, men hver fjerde af de grænsehandlende forventer at ændre adfærd, når afgifterne halveres på sodavand og sænkes 15 pct. på øl fra 1. juli. Det viser en ny undersøgelse udført af analyseinstituttet Norstat for De Samvirkende Købmænd, DSK.

- Formålet med de lavere afgifter er at flytte forbrugernes indkøb fra udenlandske virksomheder til danske butikker og dermed skabe danske arbejdspladser, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK, og fortsætter:

- Undersøgelsen viser, at 1 ud af 4 forbrugere, som grænsehandler, vil flytte en del af sine indkøb hjem til Danmark. Det er et meget positivt resultat, som lever op til de politiske forventninger.

DSK repræsenterer 1.300 købmandsejede supermarkeder, nærbutikker, discountbutikker og convenience-butikker i kæder som f.eks. SPAR, SuperBest, REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg, KIWI minipris, ABC Lavpris, LetKøb, Go’on og Dagrofa S-Engros.

Svarmuligehder i henhold til undersøgelsen. Kilde: DSK

Svarmuligehder i henhold til undersøgelsen. Kilde: DSK



Fakta om analysen
Analyseinstituttet Norstat har for DSK stillet spørgsmålet: Vil de kommende lavere afgifter på sodavand og øl i Danmark betyde, at du eller din husstand oftere vil købe disse varer i danske butikker fremfor i tyske?
Spørgsmålet er besvaret af 1.005 personer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11