23948sdkhjf

Salget af byggevarer er gået i stå

Det indenlandske salg ligger under niveauet for 2009, og brancheorganisationen Danske Byggecentre kalder på politisk handling.
Byggeriet har i dén grad brug for, at der kommer gang i både privatforbruget og investeringer, og politikerne har råderummet til at lempe på finanspolitikken.

Sådan lyder udmeldingen fra Danske Byggecentre ovenpå de netop offentliggjorte tal for det indenlandske salg i byggecentre og byggemarkeder. Tallene viser fald på henholdsvis 5 pct. og 20 pct. i 1. kvartal 2013, når der sammenlignes samme periode året før. Det står samtidig klart, at det indenlandske salg generelt set ligger under niveauet fra 1. kvartal 2009.

- Vi ser efterhånden gang på gang statistik, som viser, at byggeriet fortsat er meget presset. Det hænger tydeligt sammen med den lave vækst i Danmark. Jeg mener, at det er politikkernes fornemmeste opgave at reagere nu. Vi kan med en mere lempelig finanspolitik skabe indenlandsk efterspørgsel og indenlandske arbejdspladser. Byggeriet har behov for flere tiltag, det er tydeligt, at vendingen ikke er kommet trods genoplivningen af BoligJobordningen, siger adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

- Tallene tegner et billede af, at vi langt fra kan se os fri af krisen. Når det indenlandske salg ligger under niveauet for 2009, kan der ikke sås tvivl om, at byggeriet fortsat har det ekstremt hårdt. Jeg kan tilføje beskæftigelsestal for byggeriet samt påbegyndt nybyggeri, som er rendyrket gyserlæsning. Der er ingen positive tegn på, at byggeriet får det løft, der kan gavne hele samfundsøkonomien – i hvert fald ikke uden en politisk reaktion, mener han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11