Føtex-chef siger stop efter 37 år: Det vil han lave nu
Adskillige år med forskellige chefpositioner i først Dansk Supermarked - siden Salling Group - har nået sin afslutning for Jan Møller, der senest har været varehuschef i Bilka Randers.
Det skriver han på sin LinkedIn-profil.
- En beslutning, der har været længe undervejs, for den har ikke været nem. Men nu er den taget!, skriver Jan Møller i et opslag.
Det hele startede i 1987, hvor han blev ansat som afdelingschef i Føtex Vejle, og siden har karrieren i dagligvarekoncernen taget ham over Viby, Skejby, Aarhus, Randers og Herning - og han har båret titler som både varehuschef og sortimentschef.
Derfor har han igennem årene også tilegnet sig en række kompetencer - hvorfor han også håber på, at fremtiden byder på opgaver i "en virksomhed, en velgørende organisation eller i en bestyrelse eller to".