Kæmperokade i dagligvarekæde: Her er de nye Føtex-butikschefer
Ni forskellige steder på Sjælland får en række Føtex-butikker ny øverste ansvarlige.
Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.
De nye varehuschefer i Føtex
- Mads Albertsen, nuværende varehuschef i Føtex Rødovre, skifter til Bilka Hillerød som varehuschef
- Samuel Rutzou, nuværende varehuschef i Føtex Vesterbrogade, skifter til Føtex Rødovre
- Dino Saric, nuværende varehuschef i Føtex Lyngby Storcenter, skifter til Føtex Vesterbrogade
- Birgitte Rantzau, nuværende varehuschef Føtex Frederikssund, skifter til Føtex Lyngby Storcenter
- Steen Olsen, nuværende varehuschef i Bilka Hillerød, skifter til Føtex Frederikssund
- Søren Knudsen, nuværende varehuschef i Føtex Østerbro, skifter til Føtex Herlev Bymidte
- Stina Kjerulf, nuværende varehuschef i Føtex Nordre Fasanvej, skifter til Føtex Østerbro
- Rasmus Jørgensen, nuværende varehuschef i Føtex Hvidovrevej, skifter til Føtex Nordre Fasanvej
- Lasse Schjelde, nuværende varehuschef i Føtex Ølby, skifter til Føtex Hvidovrevej
- Rina Holm udnævnes til varehuschef i Føtex Ølby
Kilde: Salling Group
- Det er en større rokade, vi har eksekveret. Vi skal altid sikre, at vi har de rette kompetencer i alle vores varehuse, så vi kan tilbyde kunderne den bedst mulige indkøbsoplevelse.
- Desuden giver det mange kollegaer muligheden for at komme til et nyt og større varehus, som endnu engang vidner om, at der i Salling Group altid er rigtig gode muligheder for at udvikle sig og gøre karriere, siger Tore Nederland, der er salgsdirektør i Føtex.
Samtlige af de ovennævnte skifter på chefgangene træder i kraft pr. 1. september.
Jysk skifte fra Føtex til Bilka
Et andet sted i Føtex-regi har en tidligere varehuschef i Føtex Horsens og nu også tidligere områdedirektør i Føtex-koncernen, Dann Bähring, fundet nyt arbejde.
Han bliver dog i Salling Group-koncernen, hvor han i stedet pr. 1. oktober skal stå med ansvaret for Bilka Horsens som varehuschef. Det skriver han på sin LinkedIn-profil.
- Det har været en fantastisk rejse indtil videre i Salling Group, hvor mulighederne er store for at gøre karriere, skriver Dann Bähring i sit opslag.