23948sdkhjf

Føtex scorer Irma-direktør

Jan Larsen stopper som salgs- og personaledirektør i Irma for i stedet at blive nye salgsdirektør hos konkurrenten.
Jan Larsen skal bidrage til yderligere at løfte Føtex-kæden både i forhold til kundeoplevelse, profil og ikke mindst driftsmæssig effektivitet og lønsomhed, oplyser Dansk Supermarked.

Jan Larsen kommer fra en stilling som salgs- og personaledirektør i Irma, og Føtex-direktør Mette Maix ser frem til samarbejdet.

- Jan har bred erfaring indenfor detailhandlen generelt og stærke egenskaber indenfor bl.a. ledelse, personaleudvikling, styrkelse af indkøbsoplevelsen og driftsmæssig optimering. Jeg er sikker på, at han vil kunne bidrage markant til vores arbejde med at videreudvikle Føtex, siger Mette Maix.

Også adm. direktør Per Bank glæder sig over forstærkningen.

- Føtex har i forvejen et stærkt ledelsesteam, som Jans kompetencer passer fint ind i. Ansættelsen viser vores klare intention om at styrke kæderne endnu mere, siger Per Bank.

Jan Larsen tiltræder sin nye stilling pr. 1. juli.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109