23948sdkhjf

Næsten 15 år på bagen: Nu har kostumevirksomhed taget markant væksthop

Et spring i bruttofortjenesten på 25 millioner kroner - mod et lignende spring på fire millioner kroner året før. 

2022 blev i sandhed et skæbneår for den Fredericia-baserede kostumevirksomhed Temashop, som i dag er blandt Danmarks største forhandlere af kostumer, udklædning og festartikler. 

Det underbygges blandt andet af en vækst på 35 procent for 2022 samt en samlet mængde af forsendelser sendt til hele Skandinavien på 600.000 pakker. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse i tillæg til et årsregnskab, der blev udgivet i maj måned. 

Heri kan man også læse, at Temashop har lagt cirka fire millioner kroner mere på bundlinjen i 2022 - 13,3 millioner kroner - sammenlignet med 2021 - 9,4 millioner kroner. 

Her er det værd at bemærke, at resultaterne for 2021 og 2022 begge er influeret af en fusion med selskabet Temashop Nordic ApS. Det skete "som led i at optimere koncernstrukturen". 

Og til trods for "stigende omkostninger og leveringsproblemer", som ledelsen bag Temashop selv formulerer det i ledelsesberetningen, anser man resultatet for at være "tilfredsstillende. 

Temashop beskæftiger omtrent 100 medarbejdere og har de seneste år brugt ressourcer på at udvide deres porteføljer i Sverige, Norge og Finland. 

Her er ambitionen på sigt også at blive markedsledende, siger administrerende direktør, Daniel Diness Andersen. 

- De seneste år har vi haft fokus på at ekspandere til Sverige, Norge og Finland, og vi forventer en vækst på 20-30 procent årligt de kommende år, tilføjer han. 

Over for DetailWatch indrømmer Daniel Diness Andersen - der i øvrigt har stiftet virksomheden med sin bror Martin - at væksten for 2023 nok bliver nærmere 20 end 30 procent. 

- Lige nu oplever vi lidt nedgang i markedet, men vi prøver at hive nogle markedsandele fra vores konkurrenter og udvide til et lidt bredere sortiment, så vi måske kan vokse den vej. I øjeblikket ligger vi 19 pct. foran seneste år. Vi når ikke en vækst på 30 procent, men hvis vi strammer os lidt an, kan det godt være, at vi kan nå de 20 procent, som lidt er forventningen, siger han til mediet. 

TEMASHOP ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 40,090 15,302 11,231
Resultat af primær drift 17,178 6,315 1,105
Resultat før skat 17,061 6,112 0,982
Årets resultat 13,277 4,754 0,761
Balancestatus 48,347 37,717 28,323
Egenkapital 32,589 10,618 5,863
Antal ansatte 52 16 18
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.676