Ny citychef skal give en hånd til de handlende
Hedensted Kommune har ansat en ny citychef, der som led i et nyt forsøgsprojekt skal gøre byerne bedre for handelsstederne.
- Man kan sige, at citychefen bliver den person, der får tingene til at ske. De erhvervsdrivende er travle mennesker, der har rigeligt at gøre med at passe deres butikker. Det kan være svært at finde tid til at koordinere og lægge strategier og ikke mindst få sat handling bag ordene. Det skal den nye citychef være med til, forklarer Kirsten Terkilsen, der er borgmester i Hedensted.