3 vil købe en konkurrent
Danmarks mindste mobilselskab med eget net "3" vil købe en af sine konkurrenter for dermed at få en bedre forretning i Danmark.
- Jeg tror, at mine ejere er parat til at være med både som købere og sælgere, siger Peder Ramel.
Han mener, at der i Danmark er behov for færre selskaber, hvis der skal tjenes penge.
Telias adm. direktør i Danmark, Søren Abilgaard, sagde allerede i oktober 2012 i et interview med Berlingske, at han er klar til at købe "3" - bare ikke til den pris, som "3’s” ejer forlanger.