Tina Høgsted Svanberg er direktør i Greenmind, der beskæftiger sig med salg af genbrugt elektronik. Pressefoto

Cradle-to-Cradle. 

Upcycling. 

Genanvendelse. 

Cirkulær økonomi. 

Grøn omstilling.

Det er ikke smarte ord og udtryk, der mangler, når snakken falder på ESG og bæredygtige forretningsprincipper. Det er manglen på konkrete initiativer og handlinger, der er problemet. Initiativer for at forbrugere og virksomheder kan ændre adfærd.

Vi har de sidste fem til syv år væltet rundt i rapporter og konferencer, hvor både nuværende og sidste regering samt politikere fra begge fløje ytrer sig om vigtigheden af at skabe mere værdi, bedre miljø og mindre klimabelastning gennem design, forbrug og anvendelse. 

Men flotte ord og intentioner er ikke nok.

Forlæng levetiden

Der er ganske vist i det nye regeringsgrundlag lavet et afsnit med overskriften ”ambitiøs klimahandling”, men den indeholder ikke nogen plan eller konkrete initiativer om cirkulær økonomi.

Den reelle og største værdi i den cirkulære økonomi ligger i at minimere affaldet ved blandt andet at forlænge levetiden for produkterne.

Tag nu for eksempel en smartphone, som vi alle har. 

Den sætter et CO₂-aftryk på gennemsnitligt 85 kg det første år af sin levetid. Men langt størstedelen af aftrykket - cirka 90 procent - er lagt under produktionen. Hvis vi kan forlænge levetiden på produktet, skal der produceres mindre. Det betyder mindre CO₂-aftryk og mindre forbrug af jordens knappe ressourcer - som for eksempel guld, kobber og palladium.

Milliarddestruktion

Det estimeres, at der destrueres forbrugerelektronik for 25 milliarder kroner hvert år i Danmark.

Tænk over det - det er jo vanvittigt!

Både på grund af den økonomiske værdi, men også på grund af de store mængder materiale- og energiressourcer, der samtidig går tabt, når produkterne bliver til elektronikaffald i stedet for at blive genanvendt.

Danskerne vil gerne genbrug. De unge går forrest. De ansvarlige virksomheder er på vej - men det er ikke gjort let at understøtte det cirkulære forbrug.

Reparationer af elektronik opleves som både dyrt og besværligt. Ofte vurderer forbrugerne, at det bedre kan betale sig at købe nyt. Her har vi som aktører en stor kommunikations- og uddannelsesopgave foran os.

Politisk aktion

Man kunne også fra politisk side understøtte cirkulær økonomi eller levetidsforlængelse med forskellige incitamentsstrukturer. 

For eksempel har man i Sverige og Østrig indført fradrag for reparationsarbejde. Kunne man fjerne brugt-momsen? Der er jo betalt moms af varen allerede fra ny. Det kan synes skørt, at staten skal tjene ekstra penge, når vi levetidsforlænger produkter og nedbringer både affald og CO₂.

Kunne vi fremme forbrugerforhold og sikre mere transparens, hvis der blev skabt nogle standarder og mærkningsordninger for den cirkulære branche?

Og endeligt kunne man fra politisk side gå forrest og sikre, at de offentlige indkøb også understøtter det cirkulære. Økologiske indkøb i de offentlige kantiner og køkkener har jo vist, at hvis man vil iværksætte konkrete handlinger, så kan der ske forandring.

Når en virksomhed kommunikerer intentioner uden handling, kalder vi det greenwashing.

Jeg håber, at vi i de kommende år vil se meget mere konkret handling bag ordene - også fra politisk side. 

Gå forrest og vis vejen. 

Så kære politiker - er din telefon grøn? Ellers hjælper vi gerne - og garanterer datasletningen!

Artiklen er en del af temaet Klummehjørnet.