23948sdkhjf

Pensionsselskab investerer milliardbeløb i Coop: Disse ejendomme indgår i handlen

Coop-koncernen er økonomisk trængt. Det har en række historier fra dagligvaregiganten igennem den seneste tid understreget - og Coop-direktør, Kræn Østergaard Nielsen, har tidligere proklameret, at man kommer ud af regnskabsåret 2022 med et trecifret millionunderskud. 

Så meget frasælger Coop til PensionDanmark

  • Ejendomme: Brøndby Ferskvarecenter, Brødcooperativet i Brøndby, Hasselager Ferskvarecenter og Coops servicekontor i Albertslund
  • Samlet areal: 96.700 m2
  • Udviklingsområde til boliger: Coop Byen Vest P/S. 32.000 m2.
  • Investeringssum: Cirka 1 milliard kroner
  • Antal boliger: 378 lejligheder og rækkehuse.
  • Bæredygtighed: Alle nyopførte boliger certificeres med DGNB Guld og Svanemærket.

Kilde: Coop og PensionDanmark

Derfor kommer en investering på én milliard kroner fra PensionDanmark med garanti kærkomment for koncernen, der har solgt Brøndby Ferskvarecenter, Brødcooperativet i Brøndby, Hesselager Ferskvarecenter og Coops servicekontor i Albertslund som en del af handlen. 

- Udviklingen af moderne, fleksible og bæredygtighedscertificerede erhvervsejendomme og byområder er en kernekompetence for PensionDanmark, og derfor er denne aftale med Coop helt oplagt. Vi ser frem til en ny fase af vores samarbejde og en investering, som vil bidrage til en fornuftig forrentning af vores medlemmers pensionsopsparinger, siger Marius Møller, der er direktør i PensionDanmark Ejendomme. 

Coops store omstrukturering, der blandt andet skærer antallet af salgsben i koncernen fra otte til tre, kræver penge - rundt regnet fire milliarder kroner frem mod 2027 har Coop tidligere meldt ud - og derfor lander milliarden fra denne handel også på et tørt sted. 

Fra otte til tre kæder

  • I den nye struktur overgår Coop-koncernen til kun at omfatte tre kæder:
  • Coop/Coop.dk, Coop 365discount og Brugsen
  • Mod tidligere: 
  • Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta, Coop 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk Mad

Kilde: Coop

For netop finansiering af udrulningen af blandt andet den nye Coop-kæde, der ifølge koncernen selv bliver den største herhjemme, kræver økonomiske ressourcer. 

- Vores opsparing i mursten er vokset med et milliardbeløb gennem de seneste år. Vi bruger en del af den opsparing til at gennemføre denne store transformation, siger Kræn Østergaard Nielsen. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: ejendomme
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.747