Børnepasning kan blive dyrt for virksomheder
Arbejdsgiverne har på forhånd erklæret, at det ikke er virksomhedens opgave at sørge for pasning under lockout af skolerne.
Flere virksomheder melder dog alligevel, at der vil være plads til skoleeleverne i de tomme mødelokaler eller ved forældrenes skrivebord. De enkelte virksomheder skal dog være påpasselige, når de tager imod de ansattes børn.
En af de virksomheder, der åbner døren for skolebørnene, er Magasin.
- Vi prøver bare at afhjælpe det bøvl, vores medarbejdere står i, siger Thor Palmhøj, HR-direktør hos Magasin.