Håb om et godt 2013 i byggeriet
2012 blev ikke det økonomiske vendepunkt, som byggebranchen havde håbet på.
Tallene viste, at 2012 har været et jævnt år med stabile nøgletal i sammenligning med 2011. Tal for beskæftigelse, konkurser og indenlandsk salg i trælast og byggemarkeder lå alle på samme niveau som i 2011 ifølge TUN's beretning.
Palle Thomsen, adm. direktør i TUN, siger dog, at politiske initiativer giver håb om et 2013 med mere aktivitet og vækst. Ydermere har pensionsselskaber meldt ud, at de vil investere op mod 11 mia. kr. i nybyggeri i 2013, hvilket indgyder håb.