Grænsehandelen presser Sønderjylland
Kurt Jensen fra Frøs Herreds Sparekasse mener, at grænsehandelen har taget overhånd og er ved at ødelægge Sønderjylland, der er plaget af butiksdød.
Derfor har Kurt Jensen, i et forsøg på at råbe politikerne op, taget initiativ til en konference om indgreb mod grænsehandelen i forbindelse med forhandlingerne om regeringens Vækstplan DK.
Skatteminister Holger K. Nielsen anerkender, at Sønderjyllands erhvervsliv er presset af grænsehandelen.
- Regeringen er meget opmærksom på grænsehandel, og vi følger løbende udviklingen, og det er klart, at når andre partier rejser spørgsmålet i forhandlingerne om vækstplanen, så diskuterer vi det gerne med dem, siger han.