23948sdkhjf

Dragsbæk sender millioner videre til forbrugerne

Den nordjyske margarineproducent står til at spare en halv million kroner om måneden, hvis regeringen afskaffer den vægtbaserede emballageafgift.
Regeringen ønsker at afskaffe den vægtbaserede emballageafgift, og det vækker glæde hos blandt andre Dragsbæk, som producerer margarineprodukter og andre fedtstoffer til både forbrugere og professionelle kunder.

- Det er selvfølgelig et forslag, vi modtager positivt. Vi betaler cirka 500.000 kr. om måneden i emballageafgift, og det beløb har vi tænkt os at sænke priserne med, så snart afgiften er afskaffet, siger adm. direktør Johannes Søndergaard til Food Supply.

Han garanterer, at det ikke er Dragsbæks skyld, hvis forbrugerne ikke kommer til at mærke et prisfald som følge af afskaffelsen af afgiften.

- Emballageafgiften fremgår helt tydeligt af vores fakturaer, så i det øjeblik, den fjernes, sætter vi priserne tilsvarende ned. Med den fokus der er på grænsehandel, vil det kun være naturligt, at afskaffelsen kommer forbrugerne til gode, mener Johannes Søndergaard.

Administrative startomkostninger
Afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift indgår som en del af regeringens ”Vækstplan DK”. Ifølge beregninger fra Skatteministeriet vil afskaffelsen koste statskassen omkring 460 mio. kr. årligt med virkning fra 2015.

Til gengæld letter man altså en lang række af industriens virksomheder for en administrativ byrde, som formentlig ikke har stået mål med de miljømæssige gevinster.

- Hver gang de indfører sådan nogle love på Christiansborg, er det en kæmpe administrativ byrde for virksomhederne at få systemet op at stå. Der medfølger en masse startomkostninger, og for vores vedkommende har både fedtafgiften og emballageafgiften kostet kæmpe beløber og en masse arbejde at administrere og sætte i system, siger Johannes Søndergaard, som dog understreger, at it-systermerne pænt passer sig selv, når de først er inkorporeret i virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08