23948sdkhjf

Kom op på mærkerne

Hestekødsskandalen har været med til at skabe tvivl om varedeklarationens oplysninger. Derfor råder forsker producenterne til at rette skarp fokus på emballagens bagside.
Viktor Smith, lektor og ph.d. på Copenhagen Business School står i spidsen for forskningsprojektet Fair Speak, der pt. undersøger, hvordan forbrugere afkoder produktinformationer under tidspres på indkøbsturen. Hans erfaringer er, at forbrugerne godt er klar over, at etiketten på varens forside er ren reklame, men betragter derimod varedeklarationen som fakta. Det skriver EPN.

Og i sagen om svindlen med hestekød viste det sig jo ikke at være sandt, hvilket gør det aldeles svært for forbrugeren at gennemskue, hvad man kan tro på. For varedeklarationer kan være mangelfulde enten på grund af sjusk eller svindel, udtaler forskeren til EPN.

Viktor Smith mener derfor, det er af stor betydning producenterne selv retter større opmærksomhed mod emballagernes bagside, hvor varens fakta om indhold står.

Gør bagsiden ligeså lækker som forsiden
- Producenterne og deres reklamebureauer koncentrerer sig om emballagernes forsider, fordi det skal se lækkert ud. Men deklarationerne står som regel med meget lille skrift på bagsiden. Ofte med en baggrundsfarve, som gør det svært at læse teksten, eller der kan være klistret en etiket over teksten, siger Viktor Smith til EPN.

Han påpeger, at det oftest er varedeklarationen forbrugerne er utilfredse med, når de klager over emballager. Han understreger desuden, at det er vigtigt markedsføring og varens reelle indhold stemmer overens. Reklamerer man for eksempel med et stort billede af advocadoer på en dåse guacamole og bagsidens varedeklaration afslører indholdet af netop avocado kun er 0,4 pct., så er det også et misforhold, forbrugerne reagerer negativt på.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062