Redaktør: Lukkeloven presser Coop
Ifølge chefredaktør på Børsen, Niels Lunde, er der flere naturlige årsager til, at Coop har fremlagt det dårligste regnskab i fem år.
Den gamle lukkelov var gunstig for Coop, fordi mange af virksomhedens Fakta- og Dagli'Brugsen-butikker var små nok til, at de måtte holde åbent om søndagen, mens Netto-butikkerne hos konkurrenten Dansk Supermarked var for store.
Nu er Coops konkurrencefordel væk. Topchef i Coop, Jesper Lien, har allerede gennemført hårde besparelser i Coop, så det skal blive interessant at se, hvilke værktøjer han har tilbage i sin værktøjskasse, mener Niels Lunde.