Stor usikkerhed om Blockbuster i Holstebro
Blockbuster skal lukke knap hver fjerde butik i Danmark, og en af de butikker, der ligger i farezonen, er Blockbuster i Holstebro.
Søren Heilmann, adm. direktør i Blockbuster Danmark, har udtalt til Ekstra Bladet, at de er i gang med en salgsproces af det danske selskab og arbejder på at lancere et nyt butikskoncept.
Det er grunden til, at de vil skære de butikker fra, som forventes at blive tabsgivende de kommende år, siger han.