Nye butikker i Kolding Storcenter
Samsøe & Samsøe samt Envii åbner nye butikker i Kolding Storcenter.
- Kolding Storcenter har vist sig at være et rigtig godt sted for os, og derfor har vi selvfølgelig grebet muligheden for at få mere plads, siger Nikolaj Lassen, Retail Manager i Samsøe & Samsøe.
Envii åbner deres anden butik i Jylland, som fører tøj, sko og accessories udelukkende til piger.
- Kolding Storcenter er et kæmpe samlingspunkt for shopping og var derfor et oplagt valg til vores nye butik. Vi håber meget på, at vores koncept vil få stor opbakning og blive godt modtaget af kunderne, da vi ønsker, at butikken bliver et omdrejningspunkt for events og spændende projekter, siger Anne Munk, Brand Manager for Envii.