23948sdkhjf

Facebook sælger bagerbrød

KringleXpressen.dk er blandt de online portaler, der oplever en markant stigende interesse for at købe madvarer på internettet. Væksten tilskrives blandt andet brugen af sociale medier.
Tendensen til at købe madvarer på internettet er stærkt stigende. Selvom køb af dagligvarer stadig kun udgør en mindre del af den samlede internethandel i Danmark, er tendensen til at købe madvarer på internettet stærkt stigende.

- Familien Danmark står ikke længere i kø hos bageren. De bestiller friskbagt brød fra den lokale bager på internettet og får det leveret lige til døren, fortæller Patrick Pedersen fra KringleXpressen.dk.

Bliver bragt lige til døren
Portalen har siden sin opstart i 2011 oplevet massiv interesse i hele landet og nyder godt af en stigende tendens til at købe bagerbrød på internettet.

- Der er altid åbent og det er nemt, fordi brødet bliver bragt lige til døren, fortæller han og bekræfter hermed den seneste årsrapport fra Dansk E-handelsanalyse.

Analysen viser, at døgnåbent er det største argument for hele 55% af dem, der handler på internettet, mens 35% vægter udbringning som den vigtigste grund til internethandel. Ifølge årsrapporten fra Dansk E-handelsanalyse sætter dansk internethandel i 2012 omsætningsrekord på hele 54,7 mia kr. - en stigning på hele 19% set i forhold til året før. Rapporten bygger på 4721 interviews og viser, at salget af dagligvarer i 2012 stadig kun udgjorde 4% af de handler, der blev foretaget på internettet i 2012.

Men selvom salg af dagligvarer stadig kun udgør en mindre del af den samlede internethandel, er Patrick Pedersen fra KringleXpressen ikke i tvivl.

- Tendensen til at købe fødevarer på internettet stiger drastisk - og det giver webportaler som KringleXpressen.dk god vind i sejlene, siger han og henviser til andre portaler som nemlig.com og Just eat, som også drager fordel af den øgede tendens til handel af madvarer på internettet.

Markedsføring via sociale medier
- Det hele startede med, vi bare ville sælge rundstykker på internettet. Der skulle aldrig være langt til den nærmeste bager, uanset om man befandt sig i kantinen, skurvognen eller i sommerhuset. Vi havde slet ikke drømt om at opleve den vækst i salget af bagerbrød, frokostsandwich og drikkevarer på internettet, som har været tilfældet fra vi startede til nu. Det gælder både hos private forbrugere såvel som hos virksomheder, fortæller Patrick Pedersen.

Ifølge Dansk E-handelsanalyse spiller brugen af de sociale medier også en større og større betydning i salget af fødevarer på internettet. En påstand KringleXpressen kan bekræfte.

- Vi bruger aktivt vores facebookside i vores markedsføring og har haft kæmpe succes med vores facebook annonceringer. For os er der ingen tvivl om, at de sociale medier spiller en væsentlig rolle for markedsføring af dagligvarer på internettet, slutter han.

Fakta om KringleXpressen
KringleXpressen er en internetbaseret bagerforretning, der samarbejder med lokale bagerier i hele Danmark. Virksomhedens mission er at give lokale bagere mersalg gennem internethandel og styrke bagerens online profil.

KringleXpressen er bosiddende i Haderslev og har siden 2011 solgt bagerbrød fra lokale bagere på internettet – både til virksomheder og private forbrugere.

KringleXpressen er i vækst og har i dag 33 danske bagere tilknyttet og har forventning om at blive landsdækkende i 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079