Aldi har byggeplaner i Roskilde
Ejerne af Aldi på Søndre Ringvej i Roskilde ønsker at bygge en ny dagligvarebutik på 1.000 m² ved den eksisterende butik.
Kommunen og bygherren har derfor lavet et lokalplanforslag, som skal gøre det muligt at lave butikken og samtidig sikre, at de trafikale forhold bliver bedre.
Lokalplanen stiller krav til udformningen af butikken, der skal opføres med lyse mursten i 1 etage med fladt tag. Bebyggelsen bliver på ca. 1.000 m², og arkitekturen er tilpasset til andre bygninger i lokalområdet. På parkeringsarealerne og mod vejene skal der plantes trægrupper. Desuden stilles der krav til skiltningen. Ved indkørslerne kan der opsættes 6 meter høje pyloner.