Ja til supermarked i Fjerritslev
Politikerne i kommunens teknik- og miljøudvalg er parate til at sige ja til et nyt supermarked på Østergade i Fjerritslev.
Entreprenørfirmaet Kaj Ove Madsen, Aarhus, har projekteret mange butikker for Coop, og de står bag ansøgningen om dispensation fra lokalplanens krav om byggeri til fortovskant ved Østergade i SuperBrugsens nabolag.
Coops kommunikationsdirektør afviser, at koncernen har aktuelle aftaler om en ny Fakta-butik i Fjerritslev. Coops hjemmeside viser, at Fakta-butik nr. 400 netop er åbnet. Man regner med at nå op på 450 inden årets udgang.