Kamp om nye Dankort-terminaler
En stor del af de 100.000 Dankort-terminaler i danske butikker skal af sikkerhedsmæssige årsager udskiftes i løbet af de kommende måneder.
Blandt andet skal Dansk Supermarked og Coop Danmark i løbet af et par måneder vælge leverandør af samlet knap 10.000 kortterminaler og tester i øjeblikket produkter fra de to konkurrerende leverandører på det danske marked – Point Transaction Systems og Nets Merchant Solutions.
Træffer ikke valg endnu
– Vi har ikke truffet et valg mellem de to endnu. Vi tester, og vores plan er at foretage et valg ultimo marts, siger direktør Henrik Kirketerp fra Dansk Supermarked.
Samme melding lyder fra Coop Danmark.
– Der går et par måneder, inden vi beslutter os, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop Danmark.
– Det er i princippet alle terminaler, der skal skiftes, så det er lidt af en udskrivning, og derfor skal vi også være sikre på, at vi vælger de rigtige, siger Coop informationsdirektør
Læs mere i Dansk Handelsblad