23948sdkhjf

Håndværksbagere frygter ”nybagt” bake-off

Håndværksbagere frygter, at flere store dagligvarekæder vil markedsføre sig med ”nybagt” bake-off, efter at discountkæden Lidl har fået lov at bruge ordet ”nybagt” om bake-off.
- Vi bliver rendt over ende, når de nu har Fødevarestyrelsens ord for, at det er i orden med den form for markedsføring, forudsiger formand Hardy Christensen fra Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD).

Håndværksbagerne er trætte af, at konkurrenter sælger forbagt frossent brød som ”friskbagt” efter en tur i bake-off ovnen, og de har tidligere haft held med at stoppe servicestationer og 7-Eleven i at markedsføre bake-off brød som ”friskbagt”.

Fødevarestyrelsen skriver i sin vejledning, at det som udgangspunkt vil være vildledende, hvis et forbagt brød (bake-off) anprises som ”friskbagt”. Det er derfor et nederlag for håndværksbagerne, at Fødevarestyrelsen nu accepterer ordet ”nybagt” i Lidls markedsføring, hvis det fremgår af sammenhængen, at det er bake-off brød.

- Personligt mener jeg, at det er en vildfarelse fra Fødevarestyrelsens side. Ordene nybagt og friskbagt betyder det samme i mit univers, siger BKDs formand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078