Den sidste kunde er gået
SuperBrugsen i Vingårdsgade i Aalborg er ophørt efter at være blevet sagt op af Aalborg Kommune, som vil bruge pladsen til et andet formål.
- Vi har vidst, at der var mulighed for at opsige lejemålet, men vi har bare ikke troet på det, siger Doris, som er udlært i forretningen.
Det var dengang, Aalborg var en af de første byer i landet med en Kvickly.
Aalborg Kommune ejer bygningskomplekset, der rummer SuperBrugsen og et parkeringsanlæg på Budolfi Plads. Lejemålet er allerede forlænget to gange, og for ikke at være juridisk bundet, opsagde kommunen lejemålet i august.