23948sdkhjf

Fald i detailsalget

Detailsalget i oktober var 0,9 procent lavere end i september, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Detailsalget oplevede et stort fald i oktober, hvor det var 0,9 procent lavere end i september, når tallene er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt med 0,6 procent, mens salget af andre forbrugsvarer faldt med 0,4 procent. Knap halvdelen af de samlede fald skyldes dog varegruppen beklædning mv., - som står for godt 10 procent af det samlede detailsalg - der oplevede et fald i salget med 3,9 procent.

Svært at vurdere lukkelovens betydning
De sæsonudsving, der renses for, er mere usikre end normalt, da det er vanskeligt at identificere effekten af den nye lukkelov. Tallene renset for prisudvikling og normale sæsonudsving viser, at det samlede salg i månederne august-oktober var 0,5 procent lavere end i perioden maj-juli.

Renset for prisudvikling var detailsalget i oktober 1,4 procent lavere end i samme måned sidste år. Nedgangen skyldes årlige fald i salget af både fødevarer og andre dagligvarer (3,6 procent) og beklædning mv.(3,0 procent). Salget af andre forbrugsvarer var 0,9 procent højere end i oktober sidste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08