23948sdkhjf

Se vinderne af FDB’s Grønne Idépriser

Innovationsprisen går i år til en såkaldt ethylen controller, der standser modningsprocessen i tropisk frugt.
FDB’s Grønne Idépris har siden maj indsamlet ideer, der kan mindske madspild, derhjemme, i butikken og i leverandørkæderne.

Nu er vinderen fundet i de forskellige kategorier.

Innovationsprisen
Brødrene Morten og Kasper Kjærulf Pedersen fra Kjærulf Pedersen A/S vinder Innovationsprisen på 100.000 kr. for den såkaldte ethylen controller, der standser modningsprocessen i tropisk frugt, der ellers risikerer at blive overmodent eller rådne under den lange skibstransport.

- Kjærulf Pedersens ethylen controller bidrager til, at mange tusind ton frugt ender hos forbrugerne i stedet for i skraldespanden. Ethylen controlleren har et stort potentiale for at drive en bæredygtig omstilling af transportsektoren, fordi mange flere varer nu kan sejles i stedet for at blive fløjet til Europa, siger Signe Didde Frese, programchef for klima og miljø i FDB.

De to andre finalister til Innovationsprisen var sensorteknologi-virksomheden Webstech samt slagterforretningen Christian Vollstedt.

Forbrugerprisen
Få de skæve frugter og grøntsager frem på hylderne, så vi smider mindre ud. Sådan lyder Michael Lars Olsens idé. Den idé indbringer Michael Lars Olsen 30.000 kr. samt titlen som vinder af FDB’s Grønne Forbrugerpris 2012.

- Michael Lars Olsen udfordrer vores vaner. Og det er netop små ændringer af vores vaner og adfærd, som kan gøre en stor forskel for klimaet og miljøet. Michaels idé kommer hele vejen rundt om landmanden, butikken og forbrugeren og viser os, at dét, vi ikke kan gøre hver for sig, kan vi gøre sammen, siger Signe Didde Frese.

De to andre finalister til Forbrugerprisen var Morten Hess Nielsen fra København, der forslår at donere rabatten på datovarer til et godt formål samt Jakob Knudsen fra Agedrup på Fyn for ideen om at inddele pakken med kød i flere rum, så man kan åbne ét rum ad gangen.

Coop er i gang med at undersøge muligheden for at teste alle forbuger-finaleidéerne i udvalgte butikker i 2013.

Uddannelsesprisen
Omkring 700 studerende fra 29 gymnasiale uddannelsesinstitutioner havde i år indsendt idéer til Uddannelsesprisen, der er stiftet i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. Førstepræmien var et gavekort til hver af deltagerne på 1.200 kr.

Vinderne blev Emil, Joachim og Kristoffer fra 2. K på Aalborg Katedralskole for deres idé om at lave familie-apps, hvor forældre og børn spiller sammen om at smide mindre ud derhjemme.

- Emil, Joachim og Kristoffer viser os på en sjov og inspirerende måde, at der er meget, vi kan gøre for miljøet i hverdagen. Med deres idé minder de om os, hvorfor det er så vigtigt at inddrage unge i løsningen af fremtidens udfordringer. De inspirerer, udfordrer og får os til at tænke nyt, siger Signe Didde Frese.

Sankt Annæ Gymnasium i København vandt 2. pladsen, mens Vejen Gymnasium og HF kom ind på 3. pladsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062