Fakta på Agtrupvej bliver totalrenoveret
Efter tre ugers lukning vil den totalrenoverede Fakta på Agtrupvej i Kolding blive genåbnet torsdag den 29. november.
Det skriver Kolding Ugeavis Lørdag.
Kunderne vil opleve, at butikken får nyt inventar og et større område med frugt og grønt samt køle- og frostvarer.
Torben Lorenzen påpeger, at butikken på Agtrupvej er en god forretning, men efterhånden var begyndt at se slidt ud.
Samlet set satser Fakta-kæden stort på Kolding-området i øjeblikket.
I torsdags åbnede den udbyggede Fakta på Haderslevvej, mens den nye Fakta Q åbnede i Sydbanegade samme dag, og blot en uge før åbnede den første Fakta Q i Rendebanen.