23948sdkhjf

Købmænd: Godt for butikslivet i byerne

De Samvirkende Købmænd er meget tilfredse med de ændringer af Planloven, som miljøminister Ida Auken har aftalt med Det konservative Folkeparti og Enhedslisten.
Miljøminister Ida Auken har torsdag offentliggjort en aftale med Det konservative Folkeparti og Enhedslisten om ændringer af Planloven, hvorefter der bl.a. gives bedre muligheder for etablering af helårsboliger og erhverv i overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne, og til gengæld sker en vis begrænsning af mellemstore byers muligheder for at tillade nye, store udvalgsvarebutikker, ofte placeret ved indfaldsvejene.

Læs mere: Ny aftale om planloven på plads.

- Det sidste har stor, positiv betydning for det eksisterende butiksliv i købstædernes bymidter og mange mindre bysamfund, som har svært ved at bevare en attraktiv udvalgsvarehandel i tæt samspil med den eksisterende dagligvarehandel, siger adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd (DSK).

Jo før jo bedre
- Store udvalgsvarebutikker ved indfaldsvejene suger saft og kraft ud af vore bymidter og er i øvrigt sjældent en særlig køn overgang mellem landskab og by. Hvis vi skal bevare vore købstadsmiljøer og dagligvarebutikker i landdistrikterne, har vi i det hele taget brug for offensive detailhandelsbestemmelser i Planloven. Derfor er forliget mellem regeringen, Det konservative Folkeparti og Enhedslisten godt nyt for butikslivet i byerne, og derved forbrugernes adgang til et varieret sortiment og fordelene ved en sund konkurrence mellem flere aktører, siger John Wagner og tilføjer:

- Jo før det vedtages og træder i kraft, desto bedre. Forhåbentlig er det også et klart signal fra folketingsflertallet om, at butikshandelen ikke skal frygte utidige liberaliseringer på det område mange år frem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11