Djurslands største SuperBrugsen vil være endnu større
Uddeler i SuperBrugsen i Glesborg, Leif Fisker Jensen, er glad for, at håndværkerne netop har taget hul på det byggeri, der til næste sommer betyder, at kunderne vil kunne foretage deres indkøb i en helt ombygget og udvidet butik.
Ved at købe den tidligere børnehave, som lå på nabogrunden, har de nu fået plads til at udvide butiksarealet med 560 kvadratmeter.
Leif Fisker Jensen håber at kunne øge antallet af ansatte, og han glæder sig over, at i en tid, hvor mange butikker klager over krisen, da er man i Glesborg i stand til at fastholde sine markedsandele - og lidt til.