23948sdkhjf

Teller dropper gebyr på betalingskort

Det såkaldte ’fall-back’ gebyr for brug af magnetstribe på internationale chipkort er atter fortid.
Teller har valgt at droppe det såkaldte ’fall-back’ gebyr for brug af magnetstribe på internationale chipkort.

Beslutningen blev truffet med virkning fra torsdag i sidste uge.

- Vi havde ikke forestillet os, at gebyret af enkelte forretninger ville blive lagt over på forbrugeren. Det har fjernet fokus fra målet, som er at øge andelen af transaktioner med chip og dermed at højne sikkerheden i betalingssituationen for både forretninger og kortholdere, siger Peter Wiren, adm. direktør i Teller.

Beslutningen vækker blandt andet glæde hos Dansk Erhverv, som fra starten har erklæret sig kritiske over for gebyret.

- Vi er tilfredse med, at gebyret nu forsvinder og vil nu i samarbejde med vores medlemmer gøre en ekstra indsats for at sikre, at chippen bruges i flest mulige transaktioner. Alle parter, forbrugere, butikker, kortindløsere og banker har en fælles interesse i, at sikkerheden ved kortbetalinger er så høj som mulig, og vi vil meget gerne støtte relevante tiltag, som kan bidrage til at øge graden af chiplæsning, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078