Ny mand i spidsen for lokal dagligvareleverandør
Hos Dagrofa Foodservice i Holstebro har man netop ansat en ny mand i spidsen for butikken.
Eller helt ny er han ikke - det er nemlig den nu tidligere souschef, Dan Conrad Petersen, der er blevet forfremmet i kæden og derfor har overtaget hovedansvaret for butikken i den vestjyske by.
Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Fakta om Dagrofa Foodservice
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark.
- Leverer til alt fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Dagrofa Foodservice har over 30.000 unikke varenumre inden for blandt andet frugt og grønt, mejeri, fisk, kød, nonfood, kolonial og økologi.
- Virksomheden har over 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus.
Dan Conrad Petersen har over 20 års erfaring fra fødevarebranchen - og har også tidligere arbejdet hos Dagrofa Foodservice, dog i Viborg.
- Jeg glæder mig til for alvor at komme i gang med at lære nye såvel som gamle kunder at kende. Vores kunder skal opleve, at når de handler med os, så er der tale om et partnerskab, hvor vi hjælper hinanden til at gøre tingene bedre, siger han.