23948sdkhjf

600 stillinger nedlægges som følge af stor Coop-omlægning

Coop vil samle de tre store kæder Kvickly, SuperBrugsen og Irma under ét samlet navn i løbet af 2023

Omkring 600 stillinger nedlægges som følge af Coop-koncernens store omlægning, der er blevet præsenteret tirsdag.

Det skriver mediet Finans.

Omlægningen betyder, at de største butikker fra de tre kæder Kvickly, SuperBrugsen og Irma samles under navnet "Coop" på sigt.

- Vi laver ikke panikløsninger og har længe været i gang med forenkling, siger Coop-topchef Kræn Østergaard Nielsen til mediet.

- Den aktuelle situation accelerer tempoet i vores strategi, og vi gennemfører derfor nu store ændringer for at sikre fremtidens Coop.

Det er primært Irma-ansattes stillinger, som står for skud. 400 af kædens stillinger står til at blive skrottet, skriver Finans.

Dagligvarelevering også ramt

Koncernen sløjfer i samme ombæring konceptet Coop.dk Mad, der leverer dagligvarer til hjemmet. Det stopper ved udgangen af februar.

230 stillinger er i den forbindelse i fare for at blive nedlagt. Ifølge Finans' oplysninger regner man med at nedlægge 200 af dem permanent.

Leveringen af dagligvarer stopper, fordi det endnu ikke har været rentabelt, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

- Vi kan desværre ikke forsvare at fortsætte med at investere så massivt i onlinemarkedet med dagligvarer, hvor ingen endnu har fundet en økonomisk bæredygtig forretningsmodel, siger Kræn Østergaard Nielsen.

Ifølge Coop bliver mindst 2230 stillinger på tværs af kæderne berørt af omlægning, men man vil i videst mulige udfang forsøge at finde nye stillinger til de ansatte.

- Det er nogle dedikerede medarbejdere, vi har med at gøre, så vi vil gå langt for at fastholde dem. Vi ansætter hvert år tusindvis af nye kolleger, så jeg er fortrøstningsfuld, siger han til Ritzau.

Den nye struktur betyder, at Coop går fra at have otte forskellige kæder til blot at have tre.

Indtil sidste år havde man Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD.

Det bliver reduceret til Coop, 365discount og Brugsen.

De første butikker i den nye Coop-kæde åbner efter sommerferien i år.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125