23948sdkhjf

Ledigheden på det danske arbejdsmarked stiger igen

Det er ikke nogen stor overraskelse, at ledigheden fortsætter med at stige, mener økonom

Fra november til december steg antallet af ledige på det danske arbejdsmarked med 2700 til 80.800 personer.

Det svarer til en ledighed på 2,7 procent, og det er fjerde måned i træk med stigende ledighed, viser tal fra Danmarks Statistik.

Selv om ledigheden slutter 2022 af på en kedelig måned, er det ikke nogen overraskelse, at det går den vej. Det mener Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Det er ikke nogen stor overraskelse med mere negative toner fra både forbrugere og erhvervsliv. Den økonomiske opbremsning rammer typisk arbejdsmarkedet med en forsinkelse, og her står vi nu.

- De flere ledige går hånd i hånd med andre tal fra arbejdsmarkedet, hvor antallet af stillingsopslag daler, og beskæftigelsen vokser langsommere og langsommere, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063